ONLINE MARKEDSFØRINGS-PRAKTIKANT HOS DIGITALMIND

Igennem vores online markedsføring har vi bl.a. opnået opgaver for Anders ”Anden” Matthesen, Microsoft, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (en del af Skatteministeriet), Storstrøms Forsikring og mange andre. Vores fokus på online markedsføring har været en af grundstenene i vores vækst. Som markedsføringspraktikant vil du blive en af de bærende kræfter til at sikre denne vækst i fremtiden.

Hvem er DigitalMind?

DigitalMind er et dansk app-bureau, der udvikler native apps (apps der kan downloades via app stores) i høj kvalitet. Vi er på nuværende tidspunkt syv ansatte, men forventer at være 20 i slutningen af 2020, da vi oplever stor efterspørgsel på vores ydelser. Din hovedopgave bliver at hjælpe med at markedsføre os online over for potentielle kunder.

Hvad får du ud af praktikforløbet?

Det vil være en fordel hvis du har kendskab til online markedsføring. Dette kan enten være teoretisk fra studiet eller via egne praktiske erfaringer. Vi forventer, hverken, at du er ekspert eller har arbejdet med alle genrer inden for faget. Igennem praktikken vil du nemlig gennemgå et skræddersyet forløb. Herigennem tillærer du eftertragtede kompetencer, inden for nogle af de markedsføringskanaler vi allerede bruger, eller gerne vil i gang med at benytte (Google, LinkedIn, Facebook, YouTube, E-mail, Podcast etc.). Forløbet starter med en grundig oplæring, hvorefter du kommer til at indgå på lige fod med de øvrige medarbejdere. Dermed får du stor medindflydelse, og har mulighed for at påvirke resultaterne. Ligeledes får du et stort ansvar, og vil samtidigt blive støttet igennem hele processen. Denne tilgang sikrer, at du får et stort og lærerigt udbytte af din tid hos os.

Hvis du gør det godt i din praktikperiode, kan der være mulighed for job som studentermedhjælper eller fastansættelse efterfølgende.

Hvor og hvordan skal du arbejde?

DigitalMind understøtter tidens tendens om remote work. Det betyder i praksis, at du kan blive vores online markedsføringspraktikant lige meget hvor i verden du befinder dig. Der er intet krav om, at du skal møde på vores kontor hver dag. Du kan arbejde hjemmefra, fra et kontorfælleskab eller noget helt tredje. Vi foretrækker at mødes fysisk nogle gange i starten af dit praktikforløb, men det er ikke et krav. Alt kommunikation vil foregå via telefonopkald, Skype, Slack, Trello etc. Hvis du derimod ønsker at arbejde fysisk på kontoret sammen med os andre, er du også meget velkommen til det.

Stillingen udgør som udgangspunkt 37 timer pr. uge, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine studiemæssige forpligtelser. Du skal minimum være i praktisk hos os i 10 uger. Ligeledes skal du kunne tale og skrive dansk.

Søg stillingen

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at ringe eller skrive via kontaktoplysningerne i bunden af denne side. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til Anders@DigitalMind.dk.