STUDIEJOB SOM XAMARIN.FORMS UDVIKLER HOS DIGITALMIND

Vi har udført arbejde for Anders ”Anden” Matthesen, Microsoft, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (en del af Skatteministeriet), Storstrøms Forsikring og mange andre. En stor del af DigitalMinds succes skyldes vores valg af Xamarin Forms som crossplatform framework. Som udvikler vil du indgå direkte i det team, der er specialiseret i at udvikle apps i Xamarin Forms.

Hvem er DigitalMind?

DigitalMind er et dansk app-bureau, der udvikler native apps (apps der kan downloades via app stores) i høj kvalitet. Vi er på nuværende tidspunkt syv ansatte, men forventer at være 20 i slutningen af 2020, da vi oplever stor efterspørgsel på vores ydelser.

Hvad får du ud af studiejobbet?

Vi forventer du har erfaring med Xamarin, men du behøver ikke være ekspert, vi skal nok lære dig op undervejs. Dette kan enten være teoretisk fra studiet eller via egne praktiske erfaringer. Du bliver lært op i vores teknologier, der indebærer XAML design, MVVM, UI-test, kommunikation til backend servers via REST API og integration til tredjeparts software. Du får medindflydelse, og har mulighed for at påvirke de endelige løsningsforslag. Ligeledes får du et stort ansvar, og vil samtidigt blive støttet igennem hele processen. Denne tilgang sikrer, at du får et stort og lærerigt udbytte af din tid hos os.

Hvis du gør det godt som studentermedhjælper, kan der være mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Hvor og hvordan skal du arbejde?

DigitalMind understøtter tidens tendens om remote work. Det betyder i praksis, at du kan blive vores studentermedhjælper, lige meget hvor i verden du befinder dig. Der er intet krav om, at du skal møde på vores kontor hver dag. Du kan arbejde hjemmefra, fra et kontorfælleskab eller noget helt tredje. Vi foretrækker at mødes fysisk nogle gange i starten af dit praktikforløb, men det er ikke et krav. Alt kommunikation vil foregå via telefonopkald, Skype, Slack, Trello etc. Hvis du derimod ønsker at arbejde fysisk på kontoret sammen med os andre, er du også meget velkommen til det.

Stillingen udgør som udgangspunkt 10 timer pr. uge, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine studiemæssige forpligtelser. Du skal kunne tale og skrive dansk.

Søg stillingen

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at ringe eller skrive via kontaktoplysningerne i bunden af denne side. Samtaler afholdes løbende så send din ansøgning hurtigst muligt til Anders@DigitalMind.dk.