Udvikling i Xamarin
I Xamarin udvikles kun én app i programmeringssproget C# (C-sharp). Xamarin har en kraftig intern motor (parser), der automatisk omskriver C# koden til én Android app (Java kode) og én iOS app (Swift kode). Dermed udvikles kun én app, men du får automatisk to 100% native apps (klik her for at se en forklaring af ordet "Native app"). Du betaler kun for én app selvom du får to. Ligeledes skal du kun betale én gang når du senere skal have tilføjet nye funktioner i Appen. Derfor er det muligt at udvikle apps til halv pris i Xamarin uden at gå på kompromis med kvaliteten - både apps til smartphones og tablets.
Xamarin er 100% open-source og gratis at benytte. Dette medfører alle de fordele der er forbundet med open-source, bl.a. lave udviklingsomkostninger, højere sikkerhed, bedre kvalitet, bedre integration med andre systemer/protokoller, hurtigere implementering af nye funktioner, etc.
C# er skabt af Microsoft og i top-5 over de mest udbredte programmeringssprog i verden. Når du vælger Xamarin teknologien, er du sikret et bredt fundament af udviklere i hele verden. Kodestandarderne i C# gør at det altid er muligt for DigitalMind at arbejde videre på et Xamarin projekt, fra en anden udvikler. Ligeledes er det altid muligt for andre firmaer at videreudvikle på de Xamarin projekter DigitalMind har udviklet.