Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde app udvikling for 100.000 kr.

Hjælp én i dit netværk

Hvis du vinder en af præmierne og ikke selv vil bruge den må du gerne videregive den til en i dit netværk (alle typer af etablerede virksomheder, startups, privatpersoner etc.)

Mobilstrategi

Der findes nu 2.32 milliarder mennesker på jorden der ejer en smartphone. Dette tal forventes at stige med 550 millioner i år 2020. Dette bekræfter at både små og store virksomheder er tvunget til at udfærdige en strategi for deres kunder og egne ansatte, på mobile platforme. Der er mange muligheder og teknologier der kan hjælpe med at optimere en mobilstrategi, men det vigtigste er at give slutbrugerne en god oplevelse, når de tilgår et website eller en app.

Statistikker viser at 40% af brugerne vil gå til en konkurrent, hvis de har en dårlig mobiloplevelse hos en virksomhed. Andre undersøgelser viser at 79% kun vil prøve en app igen én eller to gange, hvis de ikke får den oplevelse de havde forventet første gang.

Derfor er det vigtigt at have brugeres behov i centrum i forhold til sin mobilstrategi og hvilke teknologier der benyttes.

Overordnet findes der fire typer af apps. Dette er henholdsvis native apps, hybrid apps, web apps og crossplatform native apps (Xamarin). Herunder er en kort gennemgang af hver app type og deres styrker/svagheder.

Native app

Native app er udviklet specifikt til en bestemt mobil platform, fx Appels iOS. Appen virker kun til den platform den er bygget til, så en iOS app kan ikke downloades eller bruges på en Android telefon og omvendt. Til gengæld kan den benytte ALLE de funktioner platformen tilbyder, fx. fingertouch, kamera og gps. Appen kan være funktionel selvom den er offline og bruge push-notifications. Ligeledes er denne app-type hurtig (god performance) og brugervenlig. Den største ulempe ved native apps er, at der skal udvikles en separat app til hvert styresystem. Dermed skal der udvikles to apps for at være tilgængelig på både Android (50% af markedet i Danmark) og iOS (49% af markedet i Danmark). Dette er dyrt og tidskrævende.

Web app

Modsat en native app installeres en web app ikke på telefonen. En web app tilgås via telefonens browser (safari, chrome etc.). Dermed er en web app et website der er optimeret så tekst, billeder, inputforms mm. er brugbart på en mobiltelefon. Da mobiltelefoner har svingene internetforbindelse, kan et website være længe om at hente data eller i værste tilfælde overhovedet ikke muligt. Dette betyder at performance på en webapp er dårligere end på en native app. En web app giver heller ikke brugeren mulighed for at bruge alle mobilens egne funktioner (såsom fingertouch, push notifikation etc.). Til gengæld er det billigere at udvikle én web app, da den kan bruges på alle platforme.

Hybrid app

Hybrid app er en kombination af en native app og en web app. En hybrid app er et website som er pakket ind i en simpel native app der efterfølgende kan downloades via App store og installeres på en mobiltelefon. Denne form for app kan bruges på flere mobilplatforme og genbruge meget fra et website. Hybrid apps kan også bruge nogle af mobilens features såsom kamera og gps (men ikke alle). Ulempen er at selvom hybridappen ligner en native app er det stadigvæk ”bare” et website der er pakket ind. Appen vil virke langsommere end en native app og brugeren vil stadigvæk ikke kunne bruge alle mobilens features.

Xamarin App

Xamarin App samler det bedste fra de forskellige verdner. Xamarin er en Microsoft teknologi, der ligesom en hybrid app, kan bruges på flere mobil platforme fx. Android og iOS. I modsætning til hybridteknologien bliver en Xamarin app konverteret til to selvstændige native apps, én til iOS og én til Android. Disse apps kan efterfølgende downloades i App Store og installeres på telefonerne. En Xamarin app er dermed en native app, men du behøver kun at få udviklet én app, for at dække hele mobilmarkedet. Xamarin samler altså fordelene for native apps og hybrid apps.

De fire teknologier imødekommer forskellige behov. Hvilken teknologi du benytter for at give den bedste mobiloplevelse, afhænger af dit app-projekts formål.