Hvis du som privatperson eller din startup virksomhed har en god ide til en app, er det muligt at indgå partnerskab med DigitalMind. Dette er uanset hvor langt du er i processen. Det kan fx være du blot har en løs ide til en app, allerede har fået udviklet en interaktiv prototype eller har en færdig app i App Store.
Et partnerskab kan bygges op på mange forskellige måder og afhænger af din konkrete idé. Et forsimplet eksempel på en partneraftale kan være: ”Du betaler 0 kr. og DigitalMind udvikler appen mod X-antal procent ejerskab i forretningen”. Du kan også vælge at betale for noget af udviklingen, med det formål at DigitalMind får en mindre ejerandel af appen. En anden mulighed kan være: ”Du betaler 0 kr. for at få udviklet en interaktiv prototype”. Denne prototype skal bruges til at skaffe funding. Såfremt fundingen opnås, får DigitalMind X-antal procent ejerskab.
DigitalMind indgår også partnerskab hvis du allerede har en færdigudviklet app i App Store. Dette kan fx være projekter der mangler ressourcer, funding, sparring, etc.
Vi vil meget gerne i dialog med dig om din idé uanset størrelse og potentiale. Kontakt os via nedenstående formular eller telefonnummer. Vi underskriver gerne en NDA (hemmeligholdelsesaftalen), hvis du ønsker det.